I Krible Krable Huset har vi stort fokus på natur og udeliv, både i hverdagen og i de temaer og projekter, vi har i løbet af året. I dagligdagen er alle børn ude midt på dagen et par timer.
Vores legeplads indeholder mange forskellige lege aktiviteter der er mooncarbane, legehuse, gynger, rutchebane, sandkase, bålhytte og klatrestativ. Vi har områder og hjørner med plads til både den vilde leg med fuld fart på og den stille leg, der er præget af fordybelse og ro. Vi har også en køkkenhave med højbede, så børnene kan følge processen med at så, spire, passe og høste grønsager og krydderurter. Det giver børnene en god fornemmelse af, hvor de grøntsager, vi bruger i vores kostordning, reelt kommer fra.
Gupperne er på tur ud af huset en gang hver uge, og meget ofte går disse ture ud i naturen. Vi har kun få minutters gang til et fantastisk skovområde, Vejlskoven. Her byder naturen på oplevelser i form af lege ved åen, undersøgelse af skovbunden og dens liv, klatreture op ad og rutcheture ned af stejle skrænter, og dermed læring og viden omkring natur og naturfænomener.
Udover hverdagen fylder vores fokus på natur og udeliv også i de traditioner og projekter, vi løbende har gennem året. Nogle gange er projekterne decideret naturtemaer (høst, naturens uge, forårstegn mm) og andre gange er naturen og udelivet blot naturlige elementer i temaerne (affaldsindsamling, eventyr, nordisk mytologi, kæledyrstema mm).