Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Ny i Bendixminde

Opstart i institution

Det er overvældende at starte et nyt og stort sted, og I vil sammen med barnets primære pædagog, lave en plan for opstarten når I har samtalen inden start. Der er ingen formel for hvordan en opstart skal se ud, men det beror på den gode dialog mellem jer og os.

Som hovedregel ved vi dog, at det er godt at have tid til at indkøre barnet de første dage - vi vil ligeledes prioritere at have tid til at modtage jeres barn, og sørge for at arbejde med en tryg tilknytning.

Forventninger til samarbejdet

Hvis I oplever at noget af vores praksis undrer jer, så spørg endeligt til det. Vi vil altid gerne dele vores praksis med jer, og vi er interesserede i dialogen med jer. Så længe jeres barn er i Bendixminde, vil vi være i et partnerskab med jer, hvor gensidig respekt og interesse vil være i fokus.

I kan forvente at vi er oprigtigt interesserede i jeres familie, så vi forstår jeres barn bedst muligt. Hvis vi støder på perioder hvor jeres barn ikke er i trivsel, vil vi invitere jer til en drøftelse af dette, i forventningen om at vi sammen med jer får højnet trivslen ved barnet.  

Vi ønsker en institution, hvor samarbejdet er stærkt, og hvor det er tydeligt at vi sammen med jer, har fokus på at jeres barn trives.

I vil altid være velkomne i huset. Både i aktiviteter, samt til en kop kaffe i forbindelse med at I afleverer/henter jeres barn. I skal dog forvente at vores fokus er ved børnene.

Stik også gerne hovedet ind til pædagogisk leder Rikke Krüger Stobberup, med hvad I har på hjerte.